# Må man træne med smerter?

> %%excerpt%%

## Metadata

- URL: https://nyhillerod.dk/maa-man-traene-med-smerter/
- Markdown URL: https://nyhillerod.dk/maa-man-traene-med-smerter.md
- Published: 2026-11-20T16:34:51+01:00
- Modified: 2026-11-20T16:34:51+01:00

## Content

Mange med ondt i knæ, skulder eller ryg får det samme råd: Stop, hvis det gør ondt. Rådet lyder fornuftigt. For mange er det også det, der holder dem fast i smerterne. Forskningen tegner et mere nuanceret billede, og det kan du bruge direkte i din træning.

## Smerte er ikke et stopskilt

Smerte er et alarmsignal. Men en alarm kan være indstillet for følsomt. Tænk på en røgalarm, der hyler, hver gang du rister brød. Du slukker den ikke ved at holde op med at lave mad. Du lærer at skelne mellem brændt toast og en brand.

Det er præcis den skelnen, smertemonitoreringsmodellen hjælper dig med.

### Det svenske trafiklys

Modellen stammer fra den svenske fysioterapeut og forsker Roland Thomeé, der udviklede den i sit arbejde med knæsmerter. Senere blev den videreudviklet til senesmerter af hans tidligere ph.d.-studerende Karin Grävare Silbernagel.

Princippet er enkelt. Du vurderer din smerte på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ingen smerte og 10 er den værst tænkelige. Derefter fungerer skalaen som et trafiklys:

| Smerte (0-10) | Zone | Hvad betyder det? |
| --- | --- | --- |
| 0-2 | Grøn | Sikkert. Du kan træne videre |
| 3-5 | Gul | Acceptabelt, så længe reglerne nedenfor holder |
| Over 5 | Rød | For meget. Skru ned for belastningen |

To regler følger med. Smerten efter træning skal have lagt sig igen næste morgen. Og smerte og stivhed må ikke stige fra uge til uge.

Det er hele modellen. Den kræver intet udstyr, kun at du er ærlig over for dig selv.

### Forsøget med løberne, der fik lov at fortsætte

Lyder det for godt til at være sandt? Silbernagel og Thomeé testede det i et randomiseret forsøg offentliggjort i American Journal of Sports Medicine i 2007.

38 patienter med smerter i akillessenen blev delt i to grupper. Begge grupper lavede det samme styrkeprogram for senen. Den ene gruppe fik lov at fortsætte med at løbe og hoppe, så længe smerten holdt sig inden for modellens grænser. Den anden gruppe skulle holde pause fra løb og hop i de første seks uger.

Konklusionen var klar: Forskerne kunne ikke påvise negative effekter af at fortsætte. Gruppen, der blev ved, klarede sig lige så godt som gruppen, der holdt pause.

Tænk lige over, hvad det betyder for en motionsløber. Seks ugers pause koster kondition. Den koster også rutinen, og mange sidder tilbage med en følelse af, at kroppen er skrøbelig.

### Hvad den store gennemgang viser

Et enkelt forsøg beviser ikke alt. Derfor er en systematisk gennemgang fra British Journal of Sports Medicine i 2017 interessant. Benjamin Smith og kolleger, blandt dem danske Michael Skovdal Rathleff fra Aalborg Universitet, samlede de randomiserede forsøg, der sammenlignede træning, hvor smerte var tilladt, med smertefri træning hos mennesker med langvarige smerter i muskler og led.

Fundet? Træning, der måtte gøre ondt, gav en lille, men signifikant fordel på smerte på kort sigt. På mellemlangt og langt sigt var der ingen forskel.

Det lyder måske som en skuffelse. Det er det modsatte. Det betyder, at smerte under træning ikke er farlig for dit forløb. Den er tilladt, men ikke nødvendig. Du skal ikke jagte den. Du skal bare ikke flygte fra den.

Det er den tilgang, man arbejder ud fra, når man tilbyder [smertebehandling og fysioterapi hos Maxer – læs mere her](https://maxer.dk/ydelser/smertebehandling). Målet er ikke at gøre dig smertefri, før du må bevæge dig. Målet er at finde den dosis, hvor kroppen kan tilpasse sig. På [Maxer.dk](https://maxer.dk/) finder du desuden gratis videoer med øvelser til ryg, knæ, hofte og skulder, hvis du vil i gang derhjemme.

## Sådan bruger du modellen i praksis

Modellen er kun så god som dine noter. Hukommelsen er en dårlig dommer, når det gælder smerte. Gårsdagens 4 bliver let til et 7, når du ser tilbage på en dårlig uge.

### Mål på fire tidspunkter

Skriv tallet ned før træning, under den hårdeste øvelse, lige efter og næste morgen. Det tager under et minut, og efter to uger har du et billede, der er langt mere præcist end din mavefornemmelse.

Sådan kan en uge se ud for en person med knæsmerter:

| Dag | Før | Under | Efter | Næste morgen | Vurdering |
| --- | --- | --- | --- | --- | --- |
| Mandag | 2 | 4 | 3 | 2 | Gul zone, fint |
| Onsdag | 2 | 5 | 4 | 3 | Grænsen nået, hold belastningen |
| Fredag | 3 | 7 | 6 | 5 | Rød zone, skru ned |

Fredag er ikke en katastrofe. Det er information. Måske var det for mange sæt. Måske var det dagen efter en lang arbejdsdag på benene. Tallene giver dig noget at tale med din behandler om.

### Når tallet stiger

Ryger du i rød zone, er svaret sjældent at stoppe helt. Det er at justere. Du har flere håndtag at dreje på:

- Lavere vægt eller færre gentagelser
- Kortere bevægeudslag, for eksempel en squat til en stol i stedet for helt ned
- Langsommere tempo
- Færre sæt eller længere pauser
- En anden øvelse, der rammer samme muskel med mindre gener

Det minder om at køre bil på glat føre. Du parkerer ikke. Du sænker farten.

### Den tunge vægt er ikke nødvendigvis fjenden

Mange tror, at tunge vægte er det farligste, du kan gøre med en øm krop. Et nyere studie i Scandinavian Journal of Pain udfordrer den antagelse. Forskerne fulgte personer med hypermobilitet og langvarige skuldersmerter, der enten trænede med tunge eller lette vægte. Der var lidt eller ingen træningsudløst smerte under den tunge styrketræning. Skuldersmerten faldt 0,89 point på 0-10-skalaen i gruppen med tunge vægte mod 0,33 point i gruppen med lette.

Forskellene er små, og kun 64 af de 100 deltagere indgik i analysen. Men retningen er tankevækkende. Og forskerne brugte i øvrigt selv trafiklyset: 0-2 sikkert, 3-5 acceptabelt, over 5 for meget.

#### Hvor modellen ikke hører hjemme

Smertemonitoreringsmodellen er lavet til langvarige og belastningsrelaterede smerter. Den er ikke et redskab til at vurdere nye eller alvorlige symptomer. Søg læge, før du træner videre, hvis du oplever:

- En akut skade med hævelse eller blå mærker
- Smerter, der vækker dig om natten og ikke ændrer sig med stilling
- Snurren, følelsesløshed eller kraftnedsættelse i arme eller ben
- Smerter sammen med feber eller uforklaret vægttab

Er du i tvivl, så få det vurderet. Det koster en undersøgelse. At gætte forkert kan koste mere.

## Hvorfor det er svært at gøre alene

Modellen er enkel på papiret. I virkeligheden bliver den svær af én grund: Det er dig, der skal tolke dine egne tal. Og når man har ondt, er man sjældent sin egen bedste rådgiver.

### Tal kræver tolkning

Er et 5 i dag det samme som et 5 for to måneder siden? Hvis du nu kan løfte dobbelt så meget ved samme smerte, er det et fremskridt, selv om tallet står stille. Det overser de fleste, når de træner alene.

Omvendt kan en uge med stigende tal skyldes alt fra dårlig søvn til en travl periode på arbejdet. En erfaren behandler ser mønstrene, som du står for tæt på til at få øje på.

### Samspillet mellem træner og fysioterapeut

Det stærkeste setup er, når fysioterapeuten vurderer, hvad der er på spil, og en træner følger op på belastningen uge for uge. Fysioterapeut er en beskyttet titel i Danmark, mens en personlig træner bidrager med det daglige blik på teknik og progression. De to roller supplerer hinanden.

Hos Maxer arbejder fysioterapeuter og personlige trænere i samme hus på Vesterbro i København. Det gør det muligt at gå fra behandling til træning uden at starte forfra hos en ny.

Smerte under træning er ikke et tegn på, at du gør skade. Det er et tal, du kan lære at læse. Spørgsmålet er, om du vil blive ved med at lade alarmen bestemme, eller om du vil lære at kende forskel på brændt toast og en brand.
