Hillerød kommune har sikret sig endnu en lidet flatterende topplacering, hvad gælder bureaukrati og dårlig drift. I følge Jyllandspostens opgørelse over kommunernes administrationsudgifter ligger Hillerød i top-ti i landet.
Der er altså potentiale til at administrere kommunen langt mere effektivt, end det er tilfældet i dag. Skatteborgerne i Hillerød må bare håbe på, at Socialdemokratiet og deres støttepartier får øjnene op for, at det er tilfældet.
Realistisk set skal man nok vente mindst fire år, til der kan ske et systemskifte i kommunen, før der måske bliver gjort noget ved problemet – men man har da lov til at håbe fromt.