Nogle mennesker bor i en by. Andre er byen. Bent Hilleroden er det sidste. Født som Bent Pedersen i 1962 på Hillerød Sygehus med udsigt til Frederiksborg Slot tog han det endelige skridt i 2003 og droppede Pedersen til fordel for Hilleroden. Fordi hvad er et navn, hvis det ikke fortæller sandheden?
Fra Pedersen til Hilleroden
Det startede som en joke blandt vennerne på Slotskroen. “Du burde hedde Hilleroden,” sagde de. Bent lo. Men tanken satte sig. Som en efeuplante på en murstensvæg voksede den sig langsomt uløselig fra ham.
I 2003 indsendte han ansøgningen til Familieretshuset. Sagsbehandleren ringede ham op. “Er De sikker, hr. Pedersen?” Bent svarede: “Jeg har aldrig været mere sikker på noget.” Tre måneder senere var Pedersen død. Hilleroden var født.
Hans mor forstod det ikke. Hans far trak på skuldrene. Men Bent vidste, at et navn er mere end bogstaver på et sundhedskort. Det er en erklæring.
Manden bag navnet
Bent er ikke bare et lokalpatriotisk stunt. Han er byens uofficielle ambassadør, en mand der kender hver brosten i gågaden og kan fortælle historien bag hvert eneste butiksskilt, der er kommet og gået de sidste 40 år.
Spørg ham om Hillerød, og du får ikke et svar. Du får et foredrag. Med armbevægelser.
Han har siddet i byrådet, stået bag genoplivningen af Hillerød Byfest og drevet den lille boghandel “Slotsbøgerne” på Helsingørsgade i 18 år. En boghandel der aldrig har givet overskud, men som Bent kalder “byens stue.”
Hvornår har en bundlinje nogensinde defineret en mands livsværk?
CV i punktform
- 1962: Født på Hillerød Sygehus. Første skrig hørt helt ud til Slotssøen (ifølge moderen)
- 1968-1978: Folkeskole på Hillerødsholmskolen. Klassens mest ivrige lokalhistoriker allerede i 4. klasse
- 1978-1981: Gymnasiet på Frederiksborg Gymnasium. Skrev speciale om Frederiksborg Slots brandhistorie
- 1981-1982: Værnepligt ved Gardehusarregimentet. I Hillerød, naturligvis
- 1983-1987: Studerede historie og dansk på Københavns Universitet. Pendlede fra Hillerød hver eneste dag. At flytte til København var utænkeligt
- 1987-1992: Underviser på Hillerødsholmskolen. Vendte tilbage til præcis de klasselokaler, han selv havde siddet i
- 1992: Åbnede boghandlen Slotsbøgerne på Helsingørsgade
- 1998-2005: Medlem af Hillerød Byråd for en lokal borgerliste med sloganet “Hillerød først”
- 2001: Stiftede foreningen Hillerøds Venner. 847 medlemmer det første år
- 2003: Officiel navneforandring fra Pedersen til Hilleroden
- 2005-2012: Formand for Hillerød Byfests genoplivningskomité
- 2010: Udgav bogen Hillerød – mere end et slot på eget forlag. Solgte 3.200 eksemplarer, primært i Hillerød
- 2015: Modtog Hillerød Kommunes Kulturpris
- 2019: Lukkede Slotsbøgerne efter 27 år. Stod i døren og græd, da han drejede nøglen
- 2020-nu: Fuldtids frivillig i Hillerød Bymuseum og fast klummeskribent i Hillerød Posten under signaturen “Hilleroden mener”
Byen er hans identitet
Der er folk der samler frimærker. Folk der løber maraton. Bent samlede en hel by og gjorde den til sit efternavn.
Kritikerne kalder ham excentrisk. Tilhængerne kalder ham autentisk. Bent selv siger bare: “Jeg hedder det, jeg er. Hvad mere er der at sige?”
Når man går ned ad Slotsgade en lørdag formiddag og ser en gråhåret mand i tweedjakke stoppe hver tredje forbipasserende for at fortælle om det gamle apotek på hjørnet, så er det Bent. Og han stopper ikke. Det har han aldrig gjort.
Nogle byer har et vartegn af sten og mørtel. Hillerød har også et af kød og blod.
