I er inde i et meget belastende forløb – for jer begge. Skilsmissen kan ikke undgås. I har da også hver især fået en skilsmisseadvokat til at hjælpe jer. Det trækker dog ud. Det handler jo først og fremmest om, hvem der skal have forældremyndigheden. Men det handler også om, at der skal fastsættes et beløb, som den, der skal beholde børnene, skal modtage fra sin eks hver måned. Det er kompliceret og det er ubehageligt. Det har også handlet om bodeling. Det var sådan set ikke noget, I gad bruge en masse tid på.
Bodeling er svær
Bodeling ved skilsmisse kan dog være en kilde til yderligere stridigheder imellem de to, der vil skilles. Ofte handler sådan en sag nemlig om, hvem der skal blive boende – og hvem der skal flytte ud. Det handler ikke så ofte om, hvordan møbler og udstyr skal deles. Bodeling er også ofte et spørgsmål om økonomi. Skal boligen sælges? Hvordan skal en eventuel gevinst ved salget af ejendommen deles? Men som sagt, det værste er det her med forældremyndigheden. Og der kan ofte være stor forvirring omkring, hvornår og hvorfor den ene eller den anden part skal have den.
Samvær og forældremyndighed
Når der er tale om et par, der er gift, som vil skilles, så er udgangspunktet altid, at begge parter – forældre – skal dele forældremyndigheden. Det er der faktisk mange par, der ikke er klar over. Nu kan der dog være særlige grunde til, at en af parterne skal have fuld forældremyndighed over børnene. Vi skal ikke komme ind på hvilke grunde, der kan retfærdiggøre sådan en beslutning.
Dette er dog noget, som man kan søge om. Du kan, derfor, hvis du mener, at den partner, du vil gå fra, søge om fuld forældremyndighed. Fx hvis du mener, at alkoholmisbrug hos din partner kan være årsag til misrøgt af børnene. Det kan være meget svært at opnå. Det er også psykisk smertefuldt at skulle ind i sådan en sag. Det er derfor bedst, at få hjælp til det af en advokat med speciale i samværssager og forældremyndighed.
Gode advokater er guld værd nu
Og hvor finder du sådan en advokat, hvis du vil søge om fuld forældremyndighed? Ja, du skal først og fremmest henvende dig hos en advokat, der har speciale i familieret. Det kan være, at du i første omgang kommer i kontakt med en skilsmisseadvokat og, at han eller hun ikke helt har den erfaring, der skal til for at kunne påtage sig en sag, der handler om forældremyndighed. Men det kan være at skilsmisseadvokaten har en kollega, der har speciale i sager der handler om forældremyndighed. Sagerne om forældremyndighed bliver ofte afgjort på baggrund af, hvor I bor – og om I er gift.
Det er nemlig sådan, at hvis I ikke bor sammen, når jeres barn bliver født, så er det barnets mor, der får forældremyndigheden. Det samme gælder, hvis I ikke er gift. Det, der dog altid er det vigtigste, når der skal falde dom i en sag, der handler om forældremyndighed, er at det er barnets trivsel, der skal tages hensyn til.