Min far er bekymret. Han forstår ikke, at jeg er en voksen kvinde, der faktisk har levet alene i flere år nu. Han forstår ikke, at jeg har en karriere og nogle mål, jeg vil nå, inden jeg bliver 45. Han og min mor er bare slet ikke klar over, at der er sket meget i samfundet, siden jeg var en lille gymnasiepige. De ser mig stadig som hende deres lille 1. g’er, der skal finde en mand, der kan passe på hende.
Jeg er jo voksen
Jeg er dog en voksen kvinde. Jeg har været færdiguddannet i 7 år, og jeg er i fuld gang med at bygge min karriere op. Jeg har lige fået en ny stilling. I et stort firma. Min nye stilling giver mig ansvar og mange flere beføjelser. Jeg skal starte lige efter Pinse og har allerede fundet en ny bolig. Jeg bliver nemlig nødt til at flytte væk fra byen. Jeg skal flytte til Aalborg. Det bliver noget af en omvæltning at skulle bo der. Men den bolig, jeg har fundet, er meget lækker. Jeg glæder mig faktisk. Det bliver spændende. Og ærlig talt: Det bliver også rart, at jeg ikke skal føle mig forpligtiget til at skulle besøge mine forældre hver søndag. De kan jo godt forstå, at jeg ikke kan køre til Sjælland hver weekend.
Flytning med jyske flyttefolk
Lige nu er jeg derfor ved at planlægge flytningen. Jeg har fundet et professionelt flyttefirma i Aalborg, som kommer og henter alle mine ting og kører dem til Aalborg. Jeg har lovet at bo hos mine forældre de sidste dage, inden jeg flyver derop, så jeg kan tage imod flyttelæsset, når flyttebilen kommer – de tilbyder i øvrigt også billige depotrum i Aalborg. Hun har hjulpet mig med at pakke en masse af mine ting ned, men jeg har da lagt mærke til, at hun er ked af, at jeg flytter.
Jeg har forsøgt at forklare hende, at hun må forstå, at jeg er voksen og har et job og en karriere at passe. Hun ved det godt rationelt. Men hun forstår det ikke følelsesmæssigt. Hun synes, at det er forfærdeligt, at jeg skal flytte så langt væk – alene – uden en mand. Min mor har altid levet en meget beskyttet tilværelse. Min far overtog hende direkte fra hendes forældre, da de blev gift. Siden da har han beskyttet hende.
HAr aldrig arbejdet
Hun har ikke arbejdet i hele sit liv. Hun har været frue i huset. Sørget, for at der altid var fint og hyggeligt i vores barndomshjem. Har sørget for at være den perfekte værtinde ved alle forretningsmiddagene. Hun har sørget for, at vi – min bror og jeg – fik, hvad vi havde brug for. Derfor var det også et chok for både hende og min far, at jeg ville uddanne mig. Jeg står derfor nu med et problem, der hedder, at de synes, at jeg endnu en gang forkaster deres livsstil og alt, hvad de har gjort for mig. Og det er jo helt forkert. Det gør jeg ikke. Jeg vil bare gerne leve mit eget liv. Ikke et liv igennem en mand og eventuelle børns liv. Det er bare så svært at få dem til at forstå det.
