Når man bor i Hillerød, er man dybest set et ganske privilegeret menneske – det kan enhver ægte “Hillerod” skrive under på. men det betyder jo ikke, at vi ikke kan blive godt og grundigt trætte af den danske vinter for eksempel. Det bliver vi i hvert fald her i familien.
Vi står den igennem, og vi rejser ikke til varme himmelstrøg som for eksempel til Florida, hvor vinteren jo er varm som en hedebølge i Danmark. I stedet gør vi noget andet, når det er maj:
Vi holder ferie i Toscana
Ja, jeg skrev maj. Ikke i juli som de fleste gør det. Maj i Toscana er helt fantastisk, da det endnu ikke er så kvælende varmt, og der er langt færre turister, end der er i sommermånederne eller det tidlige efterår. Husk, at italienerne selv holder ferie i september – ligesom franskmændene.
Vi er i Toscana hvert år, og vi skifter lidt mellem forskellige feriehuse i Toscana – og vi booker altid gennem You-Go!
Naboerne elsker Emilia-Romagna
Det skyldes nok, at vores nabomand er fuldstændig bindegal med to ting: Parmaskinke og Ferrari. Og begge dele kommer jo fra den region i Italien, som egentlig er lidt forsømt af danske turister. Det er en skam, for det er måske noget af det mest kerne-italienske, der findes!
Nå ja – så er det faktisk heller ikke dyrt i regionen, og byer som Parma, Bologna og Modena har vildt meget at byde på.
De bruger også You-Go, der har en hel afdeling af deres hjemmeside dedikeret til netop ferieboliger i Emilia-Romagna.
Vi kører selv
Vi kan godt lide at køre til Italien selv, og vi snupper som regel Rødby-Puttgarden, og når vi er i land i Tyskland, er det jo bare nogle få gearskift ned af den tyske autobahn, før der står Kiefersfelden på vejskiltene og Østrig og Alperne er i forruden.
Uha – nu er jeg sgu ferieklar. Og det er jo maj – så AFGANG!