Da min mand og jeg for mere end 30 år siden købte vores hus, var der selvsagt ikke alverden af luft i økonomien. Derfor var vi nærmest tvunget med i baghånd, da sælgerne af huset tilbød at lade alle husets gardiner indgå i handelen til en pris, der bestemt var meget fordelagtig for os.
Ret beset brød vi os ikke meget om stilen i gardinerne, som efter vores smag var alt for mørke og derfor virkede tunge. Vi ville hellere have noget mere lyst og let, men gardiner til samtlige vinduer i et hus på godt 150 kvadratmeter er trods alt noget af en udskrivning, så vi lærte at leve med gardinerne af økonomiske grunde.
Og vi vænnede os så meget til dem, at de fik lov at hænge i næsten 10 år, men så tog jeg mig sammen og tog beslutningen om selv at sy nogle nye gardiner. Ganske vist har jeg ikke den helt store erfaring med at sy overhovedet, men min tanke var, at det vel ikke kunne være så kompliceret at sy gardiner, og jeg kunne låne min søsters symaskine til arbejdet, ligesom min søster lovede at hjælpe mig lidt på vej. Hun har nemlig meget mere øvelse i at sy, end jeg selv har.
Det gik faktisk også ganske fint. Min søster hjalp mig med de første par gardiner til vores soveværelse, hvorefter jeg selv kunne klare resten. Resultatet kunne jeg ikke lade være med at være lidt stolt af, og min mand var vildt begejstret, for mit arbejde med gardinerne holdt udgifterne nede på et fornuftigt niveau.
Bedre end at sy selv
Men det er mere end 20 år siden nu, og jeg har faktisk ikke brugt en symaskine siden, så da vi for ikke så længe siden valgte at skille os af med vores hus og flytte i en ejerlejlighed i stedet, var jeg fast besluttet på, at vi skulle købe os til de nødvendige gardiner, for jeg havde ganske enkelt ikke mod på at kaste mig ud i en egenproduktion.
Heldigvis var min mand enig i den beslutning, og det hænger helt sikkert sammen med, at vi nu har en helt anden slags luft i økonomien, fordi vi scorede en hel del på den friværdi, vi havde i huset.
En af mine veninder havde for ikke så længe siden fået nye gardiner i deres stue, og hun var ovenud tilfreds med de købte gardiner, så jeg spurgte hende, hvem der havde leveret dem. Det har det firma, der hedder Gardinbussen, fortalte hun og nævnte, at jeg nemt kunne finde frem til firmaet ved bare at google det navn.
Det gjorde jeg så, og meget hurtigt fik vi besøg af en fagmand, der tog mål til de gardiner, som vi havde valgt ud fra det pænt store sortiment, som han havde med i sin varevogn. De blev monteret få dage senere, og både min mand og jeg er særdeles godt tilfredse med resultatet. Det blev selvfølgelig dyrere, end hvis jeg havde syet dem selv, men vi var alligevel positivt overraskede over den ganske rimelige pris.