Gulvafslibning i Hillerød

posted in: Hillerødsk | 0

Nu er alle glade igen, efter at min kone og jeg i lang tid temmelig ivrigt har diskuteret gulvene i vores to stuer. Vi købte huset for godt et år siden, og vi føler os rigtig godt tilpas i den lille patriciervilla, som stammer fra 1930’erne. Huset var lige blevet moderniseret med nyt badeværelse og køkken samt nye vinduer, da vi købte det, så vi opfattede det dengang som en dejlig lille perle, der var absolut indflytningsklar.

Plankegulve

Det var først efter, at vi havde boet her nogle måneder, at det for alvor gik op for os, at plankegulvene i stuerne faktisk stammede helt tilbage fra den gang, huset blev bygget. Men tidens tand har selvfølgelig sat sine spor, så der var en del ridser og mærker i trægulvene.

Derfor begyndte min kone at snakke om, at vi skulle have lagt nye gulve i stuerne. Jeg slog mig i tøjret, dels fordi jeg syntes, det ville blive en lidt stor udgift, dels fordi de oprindelige gulve passer så fint i husets øvrige stil.

Det har vi så diskuteret i lang tid, og det var lidt af et tilfælde, at jeg fik ideen til den helt oplagte løsning på vores problem. En dag fik jeg inde i byen øje på en parkeret varebil, hvorpå der med store bogstaver blev reklameret for gulvafslibning – Cahba, og det gav mig ideen til, hvordan vi måske både kunne bevare de oprindelige plankegulve og alligevel få min kones ønsker om at få dem frisket op, så vi kunne slippe for de mange ridser og nogle kedelige, mørke pletter.

Lokalt firma i Hillerød

Jeg noterede mig firmanavnet og telefonnummeret og besluttede mig for at ringe firmaet op uden at fortælle noget om det til min kone. Derfor blev hun noget overrasket, da indehaveren af gulvfirmaet et par dage senere ringede på vores dør og sagde, at han havde en aftale med mig.

Han kiggede grundigt på vores gulve i stuerne og var ikke i tvivl om, at det ville være det helt rigtige at bevare de oprindelige plankegulve, som han kunne konstatere var lavet i massive fyrreplanker.

Men ridserne er temmelig dybe, sagde han, så det ville blive nødvendigt med en grundig gulvafhøvling først, for en almindelig slibning ville ikke kunne fjerne de dybeste af mærkerne. Men det er heller ikke noget problem, når der er tale om massivt træ, for så er der masser af materiale at tage af, som han udtrykte det.

Min kone var lidt skeptisk, men håndværkeren fik hende overbevist om, at når han var færdige med sit arbejde, så ville vores gulve se ud som helt nye, og vi ville bevare den oprindelig stil.

Vi aftalte, hvornår han skulle komme og udføre arbejdet, som både skulle omfatte en afhøvling samt en efterfølgende slibning, så overfladen ville stå helt glat. Det tog ham kun en enkelt dag at udføre arbejdet, som gav os et virkelig flot gulv, som vi er ovenud tilfredse med.

Eneste ulempe var de enorme mængder af støv, som sådan en gang slibning af gulv fører med sig. Det krævede en del rengøring i stort set hele huset bagefter. Men sådan er det – uanset hvem der udfører arbejdet.