Jeg har en veninde som bor i Prag. Jeg lærte hende at kende, da hun var i praktik hos os, som et led i sine studier. Hun kom på udveksling via det der Erasmus program, de har. En sød pige. Vi fandt hurtigt ud af, at vi begge to er helt pjattede med jul, makeup og mad. Hun har nu et godt arbejde i filmindustrien dernede og har tit inviteret mig til at komme på besøg.

Afsted til Prag

Efter et år, hvor vi nu har holdt forbindelsen ved lige via Facebook og mail, har jeg endelig fundet tid til en lang weekend i Prag. Så jeg har skrevet, at jeg kommer i den kommende weekend. Hun blev rigtig glad og sagde, at hun glæder mig til at vise mig sin by.
Jeg har det lidt dårligt med at skulle bo hos hende. Ikke fordi at jeg er genert, men mere, fordi jeg ved, at hun bor sammen med sin kæreste i en lillebitte lejlighed. Så jeg har sagt, at hvis hun kan hjælpe mig med at finde et hotel, så finder jeg hurtigt flybilletter til Prag.

Billige billetter til Prag

Jeg har ledt efter billige flybilletter. Synes ligesom ikke, at jeg skal bruge mange penge på dem. Flyvetiden er ikke særlig lang, så jeg kan godt tåle at sidde på en række, hvor pladsen til benene er kneben.
Hun har sendt mig flere forslag til hoteller i nærheden af, hvor hun bor. Jeg har kigget på dem. Ét af dem ser godt ud: Ikke for prangende, men heller ikke for skrabet.

Jeg synes dog, at jeg kan genkende hotellets navn. Et eller andet sted er jeg sikker på, at jeg set det før. Måske var det, da jeg søgte efter rejser og afbudsrejser i foråret? Kan ikke huske det præcist. Men jeg søger lige én gang til efter rejser / afbudsrejser til Prag. Og hvad ser jeg? Jeg husker rigtigt: Hotellet bliver brugt af et stort dansk rejseselskab. Booker det med det samme.

Last modified: 3. september 2019