Er det bare mig, eller er der andre derude, som har det der, lidt besværlige forhold til julen? Jeg kunne godt lide at vide det. Så skriv endelig en kommentar i feltet nedenfor. Jeg har nemlig tænkt mig at skrive om, hvor besværlig jeg synes, at jul er. Det er faktisk meget simpelt. Jeg synes, julen er besværlig, fordi alt, hvad vi har lyst til at gøre spise, lære eller ikke gøre, bliver presset sammen på få dage. Vi skal nå at give hinanden gaver. Vi skal nå at pynte vores hjem. Vi skal nå at lave ekstra god mad. Vi skal sørme også nå at være familie. Det er jo faktisk ting, vi burde tænke på, at vi kan nå i løbet af hele året. Du ved sådan i den lange periode på ca. 11 måneder, der ligger imellem jul og jul.

Hvorfor kun til jul

Hvorfor gør vi ikke det? Fordi vi stresser rundt med arbejde, aktiviteter, pligter og en uendelig drøm om at være perfekte. Er der nogen, der er perfekte? Nej. Ingen! Der er nogen, der ligner det perfekte. Men de er det ikke. Jeg ved det, fordi jeg har været der. Jeg har haft et ’perfekt liv’. Godt gift. Glad. Søde børn. Ingen økonomiske problemer. Masser af rejser og oplevelser. Måske et liv, der er for perfekt? Det må du selv bedømme.

Jeg ved bare, at jeg ikke var lykkelig. Jeg var ikke glad. Alt syntes så skønt. Alt var perfekt. Undtagen mit humør. Og det førte til, at jeg ændrede mit liv. Drastisk. Jeg startede med at sige farvel til mange af de materielle goder. Jeg forlangte at få fred fra min familie.

Et godt og billigt trommesæt

Dernæst satte jeg mig i hovedet, at jeg ville lære at spille på et instrument. Det var faktisk en drøm fra min tidlige barndom. Så jeg søgte på nettet efter ”køb af billige trommer”. Jeg købte et trommesæt. Og begyndte at slå på tromme til stor fortrydelse for mine naboer.

Det førte faktisk til nogle konflikter i ejendommen, hvor jeg boede. Så jeg flyttede på landet. Ud og væk fra byen. Væk fra mennesker, der stadig lever med en drøm om det perfekte liv. Og jeg fandt fred og ro til at udfolde alle de talenter, som jeg har. Det er fedt. Nu opdager jeg hver dag nye ting, som jeg kan og har lyst til.

Ude på landet

Jeg bor stadig væk på landet. Langt væk fra civilisationen vil nogen sikkert sige. Jeg har det fint med det. Jeg har lært at slå på trommer. Jeg har lært, at man kan blive et helt og kærligt menneske. Man skal bare have mod til det. Om det så går via vejen, som jeg skulle ud af, eller om det går af andre veje, der måske involverer salg af møbler eller salg af en begynder guitar, er ligegyldigt. Det handler om, at man skal finde vejen. Jeg har fundet min. Jeg ønsker virkeligt, at alle, der har de samme frustrationer, som jeg havde, finder deres. Jeg ved, at den findes. Den skal bare graves frem i ens eget indre. Længere er den potte ikke.

Last modified: 28. december 2020